Svømmeveste
Navn (A-Å)

Svømmeveste og flydeveste til svømning og vandtilvænning

Hos LML SPORT finder du et stort udvalg af svømmeveste og flydeveste fra BECO og Splash About. Vores svømmeveste kan både bruges til svømmetræning og leg i vandet, og de er selvfølgelig godkendt efter de strengeste kvalitetsstandarder.

Svømmeveste giver god tryghed i vandet og er mange forældres foretrukne middel, når børn skal vænnes til at være i og bevæge sig i vandet.

Voksne, som ikke kan svømme eller som har brug for lidt ekstra tryghed i vandet, har også stor glæde af at bære en svømmevest, og vi sælger naturligvis både flydeveste til børn og voksne.

 

Fordele ved svømmevest

Svømmeveste kan bruges alene eller sammen med andet flydeudstyr, f.eks. svømmebælter og/eller svømmevinger. Svømmeveste har den fordel fremfor svømmevinger og bælter, at de fordeler opdriften på hele torsoen og samtidig er med til at holde kroppen varm. Vesten giver god opdrift, og arme og ben er fri til at lære svømmetagene.

 

Svømmeveste med justerbar pasform med/uden skridtstop

Alle vores svømmeveste kan selvfølgelig justeres i pasformen, så de sidder perfekt. Det er nemlig alfa og omega for den gode, trygge oplevelse i vandet.

Den ene af vores svømmeveste til børn har desuden en praktisk, justerbar skridtstrop (kaldes også understrop eller bundstrop), som holder svømmevesten på plads.

 

Svømmeveste med udtagelige flydeelementer

Flere af vores svømmeveste har udtagelige flydeelementer, som kan tages ud efterhånden, som barnet føler sig tryg i vandet og har brug for mindre opdriftshjælp.

 

Svømmeveste i neopren

De fleste af vores svømmeveste er lavet i neopren, som udmærker sig ved at have en blød overflade, som er behagelig for huden. Den gnaver ikke i huden og er meget komfortabel. Samtidig er neopren med til at bevare kropsvarmen, og vi vil derfor altid anbefale neoprenveste til børn.

 

Engrossalg af svømmeveste

Vi sælger svømmeveste til alle former for offentlige svømmebade: svømmehaller, badelande, feriecentre, hoteller, campingpladser, friluftsbade, havnebade og søbade. Vi er en engrosforhandler og sælger desværre ikke til private.

Sidder du som privatperson og har fundet en svømmevest, som du gerne vil købe, er du velkommen til at kontakte os. Så henviser vi til nærmeste forhandler.

 

Svømmeveste og redningsveste

Det er vigtigt at understrege, at en svømmevest ikke er en redningsvest. Svømmevesten giver opdrift til kroppen og giver tryghed i vandet. Udover at give opdrift er en redningsvest konstrueret sådan, at den sikrer, at ansigtet holdes oven vande. Det er en svømmevest ikke, og derfor kan den ikke erstatte en redningsvest.

Omvendt er en svømmevest mere behagelig at bære, da den giver større bevægelsesfrihed. Derfor er en svømmevest at foretrække fremfor en redningsvest, når man f.eks. skal lære at svømme eller dyrke anden form for sport i vandet.

Børn skal være under opsyn, selvom de har svømmevest på. Netop fordi det er vigtigt at kunne holde bærere af svømmevesten under opsyn, er alle vores svømmeveste lavet i klare signalfarver og/eller med farvestrålende print.

 

Svømmeveste til børn og voksne

Vi sælger både svømmeveste til børn og voksne. Svømmevestene til børn findes i forskellige størrelser afhængig af barnets alder og vægt.

Til de voksne skal du kigge efter svømmevestene, der er egnet til 60+ kg. De er egnet til store børn, teenagere og voksne.

 

Svømmeveste med hurtig leveringstid

De bedstsælgende af vores svømmeveste har vi på lager og kan sende til dig med dag-til-dag levering (på hverdage ved bestilling inden kl. 11).

Du kan se, hvilke varer vi har på lager, på det lille ”lagervare”-skilt, der er på lagervarerne. På den måde er det nemt for dig at bestille de varer, du har brug for, og så er de typisk fremme ved dig allerede dagen efter. Nemmere kan det ikke være, vel?

Leveringstiden på de varer, som vi ikke har på eget lager, kan du se på den enkelte vare.

 

Supplerende flydeudstyr

Udover svømmeveste sælger vi også svømmevinger og svømmebælter – både til børn og voksne.

De forskellige former for flydeudstyr kan bruges hver for sig eller sammen, og det er forskelligt, hvad man foretrækker at bruge. Derfor er det en god idé, at du tilbyder dine kunder et bredt udvalg af flydeudstyr, så der er noget for alle præferencer.

 

Hjælp til at vælge de rette svømmeveste

Fandt du ikke det, du søgte, her på siden, eller vil du gerne vide mere om vores svømmeveste? Så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde de perfekte svømmeveste til netop din kundegruppe.