Pusleborde
Navn (A-Å)

Pusleborde og børnemøbler til vådrum

Hos LML SPORT finder du et stort udvalg af pusleborde, puslepuder, kravlegårde og andre børnemøbler til brug i vådrum.

Vi handler bl.a. med svømmehaller, badelande, feriecentre, idrætshaller, campingpladser, friluftsbade, havnebade og svømmeklubber, der ønsker at tilbyde gode, velfungerende puslefaciliteter til de mindste gæster og deres forældre.

Blandt vores udvalg af pusleborde og børnemøbler finder du eksempelvis...

  • væghængte pusleborde fra Vectair, som du vil genkende fra bl.a. lufthavne, kæderestauranter, idrætscentre og tankstationer
  • de ikoniske puslepuder i blød PUR-skum fra danske Leander, som findes i mange danske hjem, men som også er meget velegnede til offentlige toiletter og baderum
  • de funktionelle og slidstærke puslepuder i EVA-skum fra Malmsten, som er en rigtig klassiker ude i de danske svømmehaller
  • robuste og vådrumsvenlige børnemøbler fra Vendiplas

 

Væghængte pusleborde til offentlige toiletter

Hos LML SPORT har vi et bredt udvalg af væghængte pusleborde fra Vectair. De væghængte pusleborde har den enorme fordel, at de er nemme at gøre rent omkring, hvilket er en vigtig parameter på offentlige toiletter og baderum, hvor hygiejnen skal være i top.

Vægpusleborde er desuden pladsbesparende og kan klappes sammen, når de ikke er i brug, hvilket også er en stor fordel, da pladsen ofte er trang på offentlige toiletter.

Vores vægpusleborde fra Vectair er lavet i kraftig, robust plast, som stort set ikke kan slides op. Puslebordene har mange praktiske detaljer, som f.eks. sele og indbyggede kroge og hylder, hvor forældrene kan placere de ting, de skal bruge, for at pusle barnet. Derudover bør nævnes puslebordenes neutrale design, som vil passe ind alle steder.

Af ovennævnte grunde har vi valgt at have Vectair-puslebordene i vores sortiment. De fås i to modeller – en vertikal og en horisontal – så du kan vælge den, der giver bedst mening til dine faciliteter. Mange finder den vertikale udgave nemmere at pusle på, men den horisontale har den fordel, at den fylder minimalt i rummet, når den er klappet ud.

Vi har begge udgaver af Vectair-puslebordet på lager. Det betyder, at vi kan sende den til dig med lynhurtig levering. Faktisk vil din bestilling som regel være fremme ved dig allerede dagen efter, hvis vi har din bestilling inden kl. 11 (gælder kun på hverdage).

 

Puslepuder til svømmehal

Vi forhandler to forskellige typer skumpuslepuder: den stilrene puslepude i PUR-skum fra Leander og den praktiske puslepude i EVA-skum fra Malmsten.

Leander-puslepuden er en klassiker hjemme ved mange danske børnefamilier, fordi den både er praktisk, behagelig for barnet at ligge på og superflot for øjet at kigge på. Den er eksklusiv og giver dine puslefaciliteter et visuelt løft.

Puslepuden fra Malmsten er måske ikke nær så køn at kigge på som Leander-puslepuden, men den er til gengæld en klassiker ude i svømmehallerne, fordi den stort set ikke kan slides op. Den holder år efter år og tåler både vand, klor og kemikalier.

 

Kravlegård til svømmehal

De fleste forældre, der har gået til babysvømning med deres børn, har prøvet det: Hvor gør man af baby, når man selv skal bade? Mange svømmehaller har fine puslefaciliteter, men de glemmer ofte at tænke på ”opbevaringsmuligheder til baby”, mens forældrene vasker sig.

Vi har svaret: Vi sælger nemlig både kravlegårde og sikkerhedsstole, der er særligt designet til vådrum, og som begge udgør sikre, trygge ”opbevaringsmøbler” til børn.

I kravlegården kan de allermindste babyer ligge trygt og godt, mens forældrene bader. Her er der også styr på de babyer, der kan vende sig og trille rundt.

Sikkerhedsstolen kan bruges til de lidt større børn, der godt kan sidde op. Stolen kan f.eks. også bruges på offentlige toiletter, hvor forældrene har brug for at holde styr på storesøster eller storebror, mens den mindste i familien bliver puslet.

 

Børnemøbler til svømmehal

Udover pusleborde og kravlegårde til babyer forhandler vi også forskellige møbler til børn. Vi har bl.a. borde, bænke, stole og taburetter til børn.

Alle vores børnemøbler er fra Vendiplas, som producerer PVC-møbler i virkelig høj kvalitet til en meget rimelig pris. Møblerne er særligt designet til brug i vådrum og tåler både lave og høje temperaturer, hvorfor de er meget egnede til det fugtige, varme miljø i omklædningsrum, svømmehaller og badelande.

Du kan f.eks. bruge de farverige børnemøbler fra Vendiplas til at indrette et børnehjørne i svømmehallen eller et børneområde i omklædningsrummet.

 

Engrosforhandler af pusleborde til svømmebade

Vi gør opmærksom på, at vi er en engrosforhandler, som kun handler med virksomheder og institutioner. Vi handler desværre ikke med private.

For at handle på vores webshop skal du være oprettet som webkunde. Du opretter nemt og hurtigt et login ved at udfylde vores kundeformular.

 

Hjælp til valg af pusleborde

Har du spørgsmål til vores pusleborde og børnemøbler, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål.

Vi kommer også gerne på besøg ved dig til en uforpligtende snak om, hvilke løsninger der vil passe godt til dine faciliteter. På den måde kan vi sikre, at du får de bedste, mest funktionelle og indbydende faciliteter til børn og babyer.

 

Andre produkter til omklædningsrum og baderum

Ved LML SPORT sælger vi mange forskellige produkter til omklædningsrum og baderum. Udover pusleborde sælger vi f.eks. hårtørrere, håndtørrere, bænke og knagerækker til omklædningsrum og adgangskontrolsystemer. Hos os finder du altså stort set alt, du skal bruge, for at skabe gode, velfungerende omklædnings- og baderum i din hal/center.