En vandpark er en oppustelig aktivitetsbane til indendørs og udendørs svømmebassiner, svømmehaller, badelande, friluftsbade, søbade, strande og havnebade.
Udvalget af moduler til aquaparken er stort, f.eks. forhindringsbaner, trampoliner, klatrevægge og balancebomme, og modulerne kan kombineres på kryds og tværs, så de passer perfekt til dine faciliteter. Takket være et fleksibelt og intuitivt fortøjringssystem er Aquaglide nemt at montere på alle bundforhold.
Med en vandpark kan du give dine badegæster en helt unik og uforglemmelig oplevelse på vandet, og både børn og voksne vil elske at boltre sig i parken!
Der er flere aktører på markedet for aquaparker. Ved LML SPORT har vi valgt at forhandle vandparker fra Aquaglide, fordi de har det største udvalg af moduler, det mest innovative design og den bedste kvalitet og service på markedet – f.eks. tre års garanti på fabrikationsfejl på alle vandparksmoduler.
Aquaglide opstod ud fra en tanke om at gøre det sjovt at være på, ved og i vand for så mange som muligt. I dag er Aquaglide verdens førende leverandør af vandparker, og deres vandparker tiltrækker massevis af gæster over hele verden.
Aquaglides vandparker er designet og produceret med opmærksomhed på alle detaljer og med brug af de mest slidstærke materialer og avancerede konstruktionsteknikker, der er særligt udviklet til at modstå den ekstreme slid, som de udsættes for ved kommerciel brug. Aquaglide lever naturligvis op til gældende certificeringskrav og bliver tredjepartstestet for at sikre dine badegæster en tryg og sikker oplevelse i vandparken.
Der findes Aquaglide-moduler til børn og voksne samt nybegyndere og øvede, og med en god blanding af moduler med forskellige sværhedsgrader kan du give brugere på alle niveauer en sjov oplevelse – uanset om de kommer for at udfordre fysikken, slappe af eller bare lege og hygge sig i vandparken.
Bemærk: Aquaglide-vandparker er for børn i alderen 5 år og opefter (eller med en højde over 122 cm), og børn skal altid være under opsyn på banen. Vi anbefaler desuden, at alle gæster i vandparken bærer redningsvest/flydevest for at maksimere sikkerheden.
En Aquaglide-aquapark er en investering, men vi garanterer, at parken vil blive en kæmpe succes og tiltrække massevis af badegæster til dit anlæg – og med det stigende besøgstal i dit anlæg vil parken hurtigt tjene sig ind igen.
Har du et begrænset opstartsbudget, kan du sagtens starte i det små med et par nøje udvalgte vandparksmoduler og senere bygge på, efterhånden som du genererer økonomi til det. Faktisk oplever vi, at de fleste vandparker har vokseværk over tid – simpelthen fordi badegæsterne elsker dem og vil have mere.
Ved LML SPORT hjælper vi gerne med at designe din helt egen, unikke vandpark, som passer perfekt til dine faciliteter, drømme og budget.
Vi er naturligvis behjælpelige med fortøjring, hvis du ønsker dette. Vil du gerne foretage monteringen selv, tilbyder vi at efterse og kvalitetsgodkende monteringen.
Vi vejleder dig også gerne i, hvordan du bedst vedligeholder din Aquaglide-bane, og skulle du have brug for reparation, er vi naturligvis også klar til at hjælpe med det.
Kort sagt: Vi er med dig hele vejen – fra beslutning, over design, til montering, vedligeholdelse og service. Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud på Aquaglide!
Aquaglides moduler har dimensioner, krav til vanddybde og sikkerhedsafstand, som stiller krav til pladsforholdene ved dine faciliteter.
Alle moduler kan som udgangspunkt bruges på open water, mens bassiner – særligt indendørs bassiner – har begrænsninger i forhold til bassinbredde og -længe, loftshøjde og vanddybde, som igen sætter begrænsninger på hvilke moduler, der kan bruges her. Open water er ”åbent vand”, f.eks. havnebade og søer, hvor der er god plads i bredden og højden samt stor vanddybde.
Ved LML SPORT arbejder vi ud fra den tommelfingerregel, at moduler, der kræver en vanddybde under 2,5 m, er egnet til gængse indendørs bassiner – og omvendt: Kræver et modul en vanddybde på over 2,5 m, er vores tommelfingerregel, at den kun er egnet til open water.
Aquaglides moduler kan overodnet grupperes i syv forskellige grupper:
Aquaglides udvalg af rutsjebaner er stort, og de har nogle af de vildeste rutsjebaner på markedet:
Aquaglides rutsjebaner kan opdeles i to grupper: 1) de mindre rutsjebaner, som både kan bruges til indendørs bassiner og på open water og 2) de store, vilde rutsjebaner, som er bedst til open water.
De mindre rutsjebaner omfatter bl.a. Freefall 6 og King of the Mountain, som er knap 2 m høj og dermed den største af de små rutsjebaner.
De store rutsjebaner omfatter Freefall Extreme og Summit Express TR, som er knap 5 m høj. Gruppen omfatter også Freefall Supreme TR, som er næsten 8 m høj og fremhæves af Aquaglide som den vildeste af deres rutsjebaner.
Endelig omfatter Aquaglides rutsjebaner også to modeller med en kurvet bane, nemlig Loki og Loki Corner (hjørnemodul), som giver en lidt anderledes oplevelse end de klassiske rutsjebaner.
Udover et stort udvalg af rutsjebaner har Aquaglide også udvalgt en række udspringsplatforme, vandparkens svar på svømmehallens vipper, som giver et kæmpe sug i maven. Blandt udspringsplatformene i Aquaglides udvalg bør nævnes Hammer, Quarterback og Thor – sidstnævnte er en af de nyeste og fedeste Aquaglide-moduler.
Giv dine badegæster en helt unik oplevelse med en flydende trampolin eller hoppepude! Aquaglides udvalg af flydende hoppemoduler er stort og omfatter bl.a. Blast Bag, Double Icecap, Kaos, Tango, Rebound og Supertramp-trampolinerne. Kendetegnet ved modulerne i denne gruppe er, at de er skabt til at hoppe og springe på.
Ingen vandpark uden forhindringsmoduler. Både børn og voksne elsker dem, og derfor har Aquaglide et stort udvalg af forhindringsmoduler. Vi nævner i flæng: Barricade, Blockade, Delta, Jungle Jim, Jungle Joe TR, Overpass, Parkway, Sierra, Subway, Thunderdome og Vista. Disse moduler kan sagtens bruges alene, men de kan også kombineres med hinanden for at skabe den ultimative forhindringsbane på vand.
Ligesom forhindringsmodulerne er også balancemodulerne populære ved både børn og voksne. Aquaglides balancemoduler omfatter bl.a. Figure 8, Neptune og Walk on Water. Disse moduler har det fællestræk, at de udfordrer din balanceevne og lægger op til duel om, hvem der er bedst til at holde balancen.
Forbindelsesmoduler er de lidt mindre opsigtsvækkende, men helt uundværlige moduler, som forbinder de øvrige moduler med hinanden. Aquaglide har gjort en dyd ud af at udvikle forbindelsesmodulerne, så de ikke kun forbinder andre moduler, men også udgør en sjov aktivitet i sig selv.
Aquaglides forbindelseselementer omfatter bl.a. en række flade flydeplatforme, som også fungerer som boardingmoduler, f.eks. Swimstep, Splashmat og Speedway. Herudover omfatter udvalget også forbindelsesmoduler som er sjove udfordringer i sig selv, f.eks. Kickback, Lugeback og Lugeway.
Hjørnemoduler er uundværlige, når de skal opbygge en velfungerende vandpark med ringdesign. Derfor har Aquaglide udviklet adskillige hjørnemoduler, som udover at binde vandparken sammen, også udgør sjove udfordringer i sig selv. Hjørnemodulerne omfatter bl.a. Bendback, Kickback, Lugeback, Hammer, Quarterback og Loki Corner.
Langt de fleste af Aquaglides vandparkmoduler er multifunktionelle og kan bruges som ”stand alone”-moduler, altså moduler, der kan bruges alene. Når det kommer til multifunktionalitet bør særligt ét modul dog fremhæves: nemlig Jungle Joe II. Her får du klatrebane, udspringsplatform og rutsjebane i ét og samme modul, og Jungle Joe II er derfor oplagt at bruge alene.
Også Freefall Supreme TR er et godt multimodul. Den er blandt de største og vildeste af Aquaglides rutsjebaner, og samtidig har den indbygget klatre-/forhindringsbane under slisken.
Endelig bør nævnes King of the Mountain, som er rutsjebane og klatrevæg i én, og som kun kræver en vanddybde på min. 2,44, hvorfor den kan bruges i de fleste indendørs bassiner.
Aquaglides udvalg omfatter både klassiske vandparksmoduler og de helt vilde, innovative moduler, som er særligt sjove og iøjefaldende. Blandt de mest nævneværdige og spektakulære moduler er:
Med Aquaglides vandparkmoduler kan du opbygge en flydende legeplads på vand med alle de klassiske legepladsaktiviteter: gynger, vipper og rutsjebaner.
Axis og Rockit Jr er flydende vipper til din vandlegeplads. Axis er den klassiske gynge, hvor man sidder overfor hinanden, mens Rockit Jr er en rund gynge med fire vippearme.
Ingen legeplads uden en gynge, og her har Aquaglide selvfølgelig også forskellige valgmuligheder, nemlig Skyrocket og Catapult. Skyrocket er hele 8,00 m høj. Skyrocket er faktisk den største oppustelige gynge til vand. Til sammenligning er Catapult ”kun” 4,60 m høj og lidt mindre pladskrævende.
Sidst men ikke mindst skal din flydende legeplads have en rutsjebane. Her har Aquaglide et kæmpe udvalg, fra de små, enkle rutsjebaner, til de kæmpestore rutsjebaner, der virkelig giver et sug i maven, når man suser ned ad slisken, som f.eks. Freefall Supreme TR.
Aquaglide har udviklet en serie af oktogoner (ottekantede moduler), som kan forbindes til andre Aquaglide-moduler på alle otte sider. Modulerne i serien er fleksible og gør det nemt at sammensætte velfungerende forhindringsbaner på vand. Serien hedder “Universal” og består af:
Er du i tvivl om, hvilke moduler, der vil fungere godt sammen, og vil du gerne undgå selv at skulle sammensætte de enkelte moduler, har Aquaglide heldigvis også en lang række færdige baner til vandparker. Banerne fås i mange forskellige størrelser (25-140 brugere) og til forskellige faciliteter, men fælles for dem er, at de er sammensat af Aquaglides eksperthold, som har fuldstændig styr på, at der er et passende antal boardingzoner, at der er fuld valuta for pengene og en god blanding af aktiviteter i sammensætningen. Aquaglide har forskellige serier af komplette baner: Ring, Circuit, Micro og Serpentine, og vi har nøje udvalgt de baner, som er bedst egnet til det danske marked.
Udover et kæmpe udvalg af elementer til vandparker finder du naturligvis også alt nødvendigt til behør og udstyr til at oppuste, montere, fortøjre og forbinde dine Aquaglide-moduler ved LML SPORT. Elektriske luftpumper, ankerposer, fortøjringsreb, flydeveste, sikkerhedsbøjer, karabinhager og stropper. Vi forhandler alt, hvad du skal bruge til din Aquaglide-bane, og vi er selvfølgelig behjælpelige med at udpege, hvilket udstyr du har brug for.
LML SPORT - Alt til vand
LML SPORT er en engrosforhandler af alt til vand. Vores sortiment omfatter f.eks. badetøj, svømmeudstyr, udstyr til vandleg og vandsport, vandbehandling og teknik samt inventar til vådrum, sauna & spa. Vores kunder er bl.a. svømmehaller, badelande, friluftsbade, campingpladser, feriecentre, idrætshaller og skoler. Vælg os som din leverandør, fordi vi har over 50 års erfaring i branchen og tilbyder den højeste ekspertise og bedste service.
Sverigesvej 12, 8700 Horsens
+45 86 93 39 22
info@lml-sport.dk
CVR DK-34604800