Kæmpebadedyr
Navn (A-Å)

Kæmpebadedyr til svømmebade

Kæmpemæssige badeænder, skildpadder, dinoer, salamandere, krabber, delfiner, drager, blæksprutter, harer, hummere, hunde, hajer, kameler, løver, søstjerner og sæler – listen over de dyr, du kan få som kæmpemæssige, oppustelige badedyr til dit svømmebad er næsten uendelig.

Og hvis du ønsker dig et kæmpe badedyr eller en anden slags vandlegeredskab, som du ikke finder her, er du meget velkommen til at kontakte os. Vores kæmpe badedyr er fra Airkraft, og de laver også gerne specialvarer på bestilling.

Er du udkig efter ”almindelige” badedyr og baderinge til vand? Så skal du se vores side med badedyr og baderinge. Dem har vi nemlig samlet for sig selv.

 

Oppustelige, kæmpe badedyr til alle slags svømmebade

Med et kæmpe badedyr kan du forvandle dit almindelige, kedelige svømmebassin til et eventyrligt legeland for børn og barnlige sjæle. Børn vil elske at kravle op på, balancere på, sidde på og rutsje ned fra siderne af de farvestrålende, finurlige dyr. Det kan de få timevis til at gå med, og når rygtet spredes om, at man kan opleve vilde og eksotiske dyr i dit svømmebad, vil du snart opleve badegæsterne strømme til.

Airkraft-badedyrene kan både bruges indendørs og udendørs i alle typer svømmebade: svømmehaller, badelande, feriecentre, campingpladser, hoteller, friluftsbade, havnebade, søbade, osv.

Badedyrene fås i mange forskellige størrelser og til forskellige bassindybder, så du finder med garanti et badedyr, der passer perfekt til både dine faciliteter og gæsters ønsker.

 

Fleksible legeredskaber til vand

I og med at kæmpebadedyrene er oppustelige, er de en god, fleksibel løsning, der kan forvandle dit bassin til en legeplads på et kort øjeblik, når du har plads til det. Skal du senere brugen bassinet til f.eks. banesvømning eller et vandtræningshold, kan du lukke luften ud af badedyret og pakke det sammen. Så fylder det ikke i vandet, mens det skal bruges til andre formål.

Faste installationer, som f.eks. bassinkantsrutsjebaner og sprayparker, tilbyder ikke denne fleksibilitet. De oppustelige kæmpebadedyr er derfor et oplagt valg til mindre svømmebade, der skal kunne bruges til flere forskellige formål.

 

Kæmpe badedyr i tysk kvalitet

Airkraft har produceret oppustelige figurer i mere end 30 år, og alle deres produkter bliver produceret af coated, dobbeltlags PVC. De har produktionsfaciliteter i Krefeld, Tyskland, og alt, hvad der kommer ud fra deres fabrik, bliver testet efter de strengeste kvalitetsstandarder. Køber du et Airkraft-produkt, er det altså den velkendte ”Made in Germany”-kvalitet, du står med.

Kæmpebadedyrene er klorinresistente, UV-resistente og vejrbestandige. De holder år efter år og kan stort set ikke slides op.

 

Leveringstid på Airkraft

Vi har ikke badedyrene fra Airkraft på lager. De produceres på bestilling, og derfor er leveringstiden 6-8 uger.