Banetove
Navn (A-Å)

Stævnebanetove & træningsbanetove

Er du på udkig efter nye banetove? Så er du kommet til det rigtige sted. Hos LML SPORT finder du nemlig et stort udvalg af banetove til svømmehaller.

Vi har alt fra banetove til konkurrencer og stævner fra Malmsten til enkle træningsbanetove, som vi selv producerer efter dine mål og ønsker.

Udover et stort udvalg af banetove finder du også et stort udvalg af tilbehør, udstyr og reservedele til banetove.

 

Banetove til konkurrencer og svømmestævner

Vi har et stort udvalg af banetove til svømmekonkurrencer og stævner. Et konkurrencebanetov består af en stålwire, hvor der sidder bølgebrydende skiver på.

Stævnebanetove er gennemtænkt ned til mindste detalje og har til formål dels at inddele bassinet i baner, dels – og vigtigst – at dæmpe turbulensen i vandet, så svømmeren får de optimale betingelser for at yde maksimalt i vandet.

 

Banetove til træning og bassininddeling

Et træningsbanetov er mere enkelt end et konkurrencebanetov. Det består typisk af et reb eller stålwire med runde flydere på og har til formål at inddele bassinet i baner.

Udover at blive brugt til svømmetræning, kan træningsbanetove også bruges i hverdagen, når bassinet skal deles op i forskellige zoner, f.eks. legeområde, springområde og/eller svømmeområde.

 

Banetove i mange forskellige længder og farver

Alle vores banetove fås som standard til 25 m-bassiner eller 50 m-bassiner, men flere af vores banetove kan også laves i speciallængder tilpasset netop dine faciliteter.

Vores banetove fås desuden i flere forskellige standardfarvekombinationer med distancemarkeringer, men du kan også selv sammensætte farverne på flere af vores banetove.

Se de mange forskellige valgmuligheder på det enkelte produkt eller kontakt os for at høre nærmere.

 

Banetove fra Malmsten

Ved LML SPORT forhandler vi banetove fra Malmsten. Vi har valgt Malmsten som leverandør, fordi de ganske enkelt er markedets førende producent af banetove.

Malmstens banetove giver optimal turbulensdæmpende effekt og er udført i en høj, robust kvalitet, der holder år efter år. Banetovene er designet og produceret i Sverige og lever naturligvis op til gældende standarder og er godkendt af svømmeforbundenes verdensorganisation, FINA, og det europæiske svømmeforbund, LEN.

Malmsten er anerkendt for deres innovationskraft og banebrydende design og er derfor den foretrukne leverandør af banetove til OL, VM og EM på mere end 30. år.

 

Malmsten Gold PRO®: Turbulensdæmpning 90,5%

Malmsten Gold PRO® er et luksusbanetov med en turbulensdæmpende effekt på imponerende 90,5% - markedet bedste. Gold PRO® blev introduceret i 2019 og er det officielle banetov til FINA- og LEN-stævner. Skiver Ø150 mm.

 

Malmsten Gold: Turbulensdæmpning 87,5%

Malmsten Gold er et banetov fra øverste skuffe. Med sin bølgedæmpning på hele 87,5% var Gold det officielle FINA- og LEN-banetov frem til lanceringen af Gold PRO® i 2019. Skiver Ø150 mm.

 

Malmsten Classic PRO™: Turbulensdæmpning 76,0%

Classic PRO™ er det nyeste banetov fra Malmsten med en turbulensreducerende evne på 76,0%. Det er baseret på samme design som Malmstens Gold PRO®-banetov, men har mindre skiver, nemlig Ø100 mm.

 

Malmsten Competitor®: Turbulensdæmpning 74,5%

Competitor® er Malmstens klassiske basisbanetov til konkurrencer med en bælgedæmpende effekt på 74,5%. Skiver Ø100 mm.

 

Gratis tilbud og rådgivning om valg af banetove

Vi har solgt banetove i en halv menneskealder, og vi kender derfor markedet bedre end de fleste. Vil du gerne have rådgivning om valg af banetove eller et gratis, uforpligtende tilbud på banetove, er du meget velkommen til at tage fat på os.

Vi står klar til at hjælpe dig med at tage det rigtige valg, uanset om du er på udkig efter premium banetove med maksimal bølgedæmpning eller basisbanetove til hverdagsbrug til en rimelig budgetpris.