Børnebassiner & sprayparker
Navn (A-Å)

Sprayparker & vandlegepladser til svømmehaller og badelande

Hos LML SPORT finder du et kæmpe udvalg af elementer og figurer til sprayparks, vandlegepladser og vandparker, som børn og barnlige sjæle vil elske at boltre sig i. De mange sjove, søde og seje figurer omdanner dit babybassin til et legemekka og indbyder til timevis af leg i vandet. Mange af elementerne har sensorer eller knapper/hjul, som børnene kan røre ved og dermed aktivere vandsprøjtene. På den måde indbyder vandlegepladserne til aktiv leg.

Her på siden har vi udvalgt nogle af de bedstsælgende Aqua Drolics-elementer, men udvalget er langt større end hvad du ser her. Se det fulde udvalg i Aqua Drolics’ katalog eller kontakt os for at høre nærmere.

 

Aqua Drolics – specialister i vandparker til børn

Vores vandlegepladser produceres af hollandske Aqua Drolics, som er specialister i at udvikle og producere elementer til vandparker og sprayparker til campingpladser, hoteller, badelande, svømmehaller, feriecentre og temaparker.

I mere end 30 år har Aqua Drolics skabt finurlige og sjove vandlegepladser verden over, og hvis du har set en virkelig fed aquapark, er der meget stor sandsynlighed for, at det er Aqua Drolics, der står bag. Aqua Drolics har nemlig mere end 5.000 projekter over hele verden. Aqua Drolics er kendt for deres enorme sortiment på 300+ færdige løsninger og høj kvalitet.

Aqua Drolics har produktionsfaciliteter i Eindhoven, Holland, og de leverer altså elementer af europæisk kvalitet, som naturligvis lever til alle gældende normer og standarder.

Alle elementer er produceret i robust og slidstærk rustfrit stål og glasfiberforstærket polyester med UV- og vejrresistent lakering. Elementerne kræver stort ingen vedligeholdelse og kan holdes flotte og skinnende ved at fjerne kalk og behandle med voks et par gange årligt.

Alle Aqua Drolics’ løsninger er i flotte, klare farver, som vil vække børnenes opmærksomhed og give dem lyst til at lege i timevis i det farverige univers.

 

Kæmpestort udvalg af figurer til vandlegeplads

Aqua Drolics' udvalg af færdige løsninger til aquaparks er enormt, og det kan være svært at vælge, hvad man gerne vil have, fordi alle elementer bare er så flotte. Blandt det store udvalg af elementer finder du selvfølgelig de ikoniske paddehatte, hvor vandet siler ned fra siderne, men udvalget omfatter bl.a. også…

  • Tårne, udkigsposter & fyrtårne
  • Fontæner, vandkanoner & springvand
  • Rutsjebaner & glidebaner
  • Vandlegeborde & aktivitetsborde med vand
  • Tunneller, buer og bomme, man kan kravle gennem, over og under
  • Piratskibe, fiskerbåde, ridderborge, kongeslotte, skibsvrag, vikingeskibe, biler, snescootere, ubåde, vandscooter, traktorer, vandmøller og andre store køretøjer, som børnene kan kravle op og lege i

Sidst men ikke mindst finder du selvfølgelig også en masse dyrefigurer til vandlegepladser i udvalget. Du finder f.eks. aber, flodheste, krokodiller, koalabjørne, tukaner, elefanter, hajer, hvaler, søheste, blæksprutter, vandmænd, klovnefisk, skildpadder, delfiner, heste, grise, får, høns, køer, måger, mariehøns, pingviner, brunbjørne, hvalrosser, bævere, frøer, ræve, ugler, egern, rådyr, edderkopper, pelikaner, krabber, hummere, muslinger – ja, sågar Loch Ness-uhyret!

 

Temapark i vand

Aqua Drolics finurlige og sjove figurer kan fås i et hav af forskellige temaer. Vi nævner i flæng…

  • JUNGLE: Jungletema med bl.a. aber, papegøjer, palmetræer og slanger
  • BEACH: Strandtema med bl.a. fyrtårne, pelikaner, strandstole, parasoller, strandbolde og vandscootere
  • FOREST: Skovtema med bl.a. træer, træstubbe, ræve, pindsvin og ugler
  • NATURE: Naturtema med bl.a. blomster, grønne planter, mariehøns, broer og sten
  • WESTERN: Wild West- og cowboytema med bl.a. saloons, halmballer, lanterne og kaktusser
  • ICE: Polartema med bl.a. sæler, isbjørne, pingviner, slæder og kælke
  • KNIGHTS & PIRATES: Pirat- og riddertema med bl.a. tømmerflåder, piratskibe, skatteøer, skattekister, papegøjer, sværd, slotte og kanoner
  • FARM: Bondegårdstema med bl.a. traktorer, hegn, vandtårne og bondegårdsdyr
  • UNDERWATER: Havtema med bl.a. hajer, ubåde, koraller, søheste, klovnefisk og delfiner

 

Tropisk jungle, piratø eller bondegårdsland i dit svømmebad

Med jungle- eller strandtemaet kan du skabe et tropisk, sydlandsk univers, så det næsten føles som at være under sydligere himmelstrøg, mens du med skov- eller naturtemaerne kan skabe dit eget smukke, unikke naturområde i børnebassinet. Eller hvad med at tage elementer fra bondegårdstemaet og skabe en lille, hyggelig bondegård i babybassinet? De små vil helt sikkert elske at klappe og fodre bondegårdsdyrene. Sidst men ikke mindst skal pirattemaet selvfølgelig også fremhæves. Piratøen er et klassisk tema på vandlegepladser – og med god grund: Både små og store børn vil elske at lege farlige pirater i vandet.

Med Aqua Drolics kan du omdanne dit kedelige børnebassin til et farverigt, indbydende legeunivers, og du kan frit sammensætte Aqua Drolics’ elementer, som du ønsker. Kun fantasien sætter grænser.

 

Vandparker i Danmark og Europa

Mangler du idéer til, hvordan en vandlegeplads kan se ud? Du er velkommen til at tage fat i os for idéer og inspiration. Vi anbefaler også, at du kigger i Aqua Drolics' inspirationskatalog for eksempler på Aqua Drolics-vandparker – både i Danmark og Europa. I kataloget kan du også finde flotte visualiseringer på fede vandlegepladser.

 

Vandlegepladser og sprayparker efter dine ønsker

Udover et kæmpe udvalg af færdige løsninger klar til at installere i dit svømmebassin, kan du selvfølgelig også få produceret elementer og figurer lige efter dine ønsker. Har I f.eks. en maskot, som I gerne vil have lavet som vandfigur? Eller har I et bestemt farvetema, som I gerne vil have skal gå igen i sprayparken? Begge dele kan sagtens lade sig gøre. Aqua Drolics har 22 standardfarver, du kan vælge mellem, men det kan også lade sig gøre at udvikle elementer i lige præcis din logofarver. Kort sagt: Det er kun fantasien, der sætter grænser. Tag endelig fat i os for at høre mere.

 

Gratis, uforpligtende tilbud på spraypark og aktivitetsbassin

Vil du gerne høre mere om at få lavet dine egen, helt unikke vandlegeplads, må du endelig tage fat i os. Vi har hjulpet mange med at skabe helt unikke legeuniverser i vand, og vi vil elske også at skabe den perfekte spraypark eller babybassin i dit svømmebad.

Vi starter med en indledende snak om dine ønsker, faciliteter, plads og budget, og ud fra det får vi designet et forslag til en løsning. Vi gennemgår designet, og hvis du kan lide det, får du et overslag på prisen. Når du har godkendt design og pris, sættes produktionen i gang. Du skal forvente omkring 6-8 ugers leveringstid, og du vil selvfølgelig blive orienteret undervejs i produktionsprocessen. Vi er gerne behjælpelige med installationen og vedligeholdelse, men du kan også vælge at stå for det selv. Og når monteringen er udført og godkendt, er det bare at invitere børnene indenfor til vandleg!