0
Kurv: 0,00 DKK
Find produkt
 

Druknealarmsystem

Kontakt os venligst for at høre nærmere om køb af Poseidon-druknealarmsystem.




Poseidon: Banebrydende alarmsystem mod drukneulykker
I dag tager vi det for givet, at livreddende teknologi er indbygget i vores biler, fly og tog. Poseidon giver samme grad af sikkerhed i en svømmehal, fordi menneskelig overvågning simpelthen ikke er nok. Når en fare opstår, tæller hvert sekund.

Gennem et netværk af kameraer placeret i bunden af bassinet og i loftet over bassinet analyserer Poseidon kontinuerligt aktiviteten i poolen og alarmerer livredderne, når en person har været stille på bunden i 10 sekunder. Alarmen er udviklet til at skelne mellem normal aktivitet og bemærkelsesværdig aktivitet, og derved behøver man ikke frygte fejlalarmer. En livredders reaktionstid påvirkes af alt fra temperatur til støjniveau i svømmebadet. Poseidon fungerer uafhængigt af ydre påvirkninger og reagerer derfor altid hurtigt.

Poseidon er et omkostningseffektivt redskab - og sammen med livreddere gør den et svømmebad så sikkert som muligt. En livredder kan kun se fra det sted, hvor han/hun står. Poseidon-systemet kan derimod se alle kroge, hjørner og vikler af svømmebassinet.

Poseidon: Druknealarm sikrer hurtig reaktion og redning
Uanset hvor årvågne og dedikerede livreddere er, er de kun mennesker. Det er umuligt for dem at overvåge alle i badet på samme tid. For at forhindre et dødsfald, skal offeret reddes så hurtigt som muligt, helst inden for 30 sekunder.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Jeff Ellis & Associates i 2001-2002 var det kun 16% af livredderne, der genkendte en fare inden for den såkaldte ”10/20 regel” (10 sekunder til at opdage, 20 sekunder til at reagere). Livreddernes gennemsnitstid var 1 minut og 9 sekunder – altså, langt over de 30 sekunder, som der helst skal reageres inden for.
Alarmen på Poseidon aktiveres inden for 10 sekunder, og så hjælper livredderen med at redde offeret. Poseidons løbende overvågning hjælper altså livredderen til hurtigt at komme nødstedte til undsætning.  

Hvordan virker Poseidon-druknealarmen?
Poseidon-systemet styres gennem avancerede teknologier og registrerer hastighed, position og form på objekter i vandet fra flere kameraer samtidigt. Dette gør Poseidon til livredderens tredje øje, og potentielle drukneulykker kan påvises på sekunder.

Afhængig af dybden i bassinet gøres der brug af undersøiske kameraer eller kameraer monteret over overfladen. Alarmsystemet er programmeret til ikke at registrere svømmere ved overfladen eller genstande/personer, der står oprejst i vandet. 

Når systemet har identificeret en potentiel fare, aktiveres alarmen, der er på 100 db (hvilket svarer til høj diskoteksmusik) og derfor nemt kan høres, og viser via et LED-display og/eller en personsøger den nøjagtige position for den mistænkte fare.

Gennemtestet og anerkendt alarmsystem til svømmehaller
Det tog 65 ingeniører over seks år at udvikle Poseidon-alarmsystemet. Det vidner om systemets kompleksitet. Den første Poseidon-druknealarm blev installeret i år 2000, og siden har alarmsystemet opnået bred anerkendelse og i dag installeret i over 230 bassiner verden over - herunder også i jyske og sjællandske svømmehaller.

Bemærk: Poseidon-systemet er et supplement til livreddere og kan ikke erstatte livreddere. Systemet redder ikke druknende mennesker op af vandet, som livredderne gør, men systemet alarmerer livredderne, så de kan reagere hurtigere.
   
designskabelon af bangsoe.com